Mærk Vesterhavet – lyngen – klitterne

Kun 10 minutters gang fra Søndervig Camping ligger de sidste klitrækker. Herfra kan du se udover Vesterhavet og stranden så langt øjet rækker.

Her mærker du naturens kræfter.
Om sommeren, hvor der er en let vind. Om efteråret, hvor der kan blæse en frisk blæst. Hver årstid sin charme. Men en ting er sikkert: Naturens kræfter, sol, blæst, nærvær med familien, gør at du vender hjem til hverdagen med helt nye kræfter og energi.

På vej til Vesterhavet går du på stien forbi lyngen, hybenbuskene og op over klitterne. Ups, trådte du i noget marehalm. Det stikker lidt i fødderne. Mærk det bløde sand på vej op til toppen af klitten og der er Vesterhavet. Stort, flot og brusende. Tit er der mange bølger, men det kan også være stille.

På stranden ved Vesterhavet i Søndervig er der god plads.
Selv på en varm og solrig julidag er der masser af plads til at nyde det dejlige sommervejr. Vandet er skønt til en badetur og solens stråler varmer så dejligt.

Børnene kan få meget tid til at gå med at bygge de flotteste sandslotte, lege med drager, spille bold, finde flotte sten og muslingeskaller. Kun fantasien sætter grænser for jeres strandaktiviteter ved Vesterhavet.

Forår, sommer og efterår.
Hver sin årstid, hver sin charme. Vesterhavet har mange ansigter og hvor er det dejligt med en tur til stranden i efteråret, mærke vinden i håret, sandet i tænderne og tankerne der flyver rundt som skummet fra bølgerne.

Når I kommer hjem til Søndervig Camping mærker I roen sænke sig og hygger jer sammen. Måske tænder I grillen og om aftenen lytter I til den stille summen fra alle de andre gæster.

Fil 01-02-2016 13.34.48

Fil 01-02-2016 13.34.17

Få nyheder fra os
direkte i din indbakke
Receive news from us
directly to your inbox
Abonieren Sie
unseren Newsletter